DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris

DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris hylder den særlige indsats, som bidrager til at styrke innovation og entreprenørskab inden for uddannelsesområdet.

DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris kan tildeles enten på grundlag af indstilling fra personer på ledelsesniveau på uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer mv. eller kan søges af enkeltpersoner. Såfremt man selv søger prisen, skal ansøgningen indeholde en indstilling fra ansøgerens leder. DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris på kr. 100.000 uddeles én gang om året til en person eller en institution, som har gjort en særlig indsats for at styrke innovation og entreprenørskab inden for enten de videregående uddannelser, de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne i Danmark.

Prisens anvendelse

Prisen forventes anvendt til studier i udlandet eller til tværgeografiske samarbejder, der kan videreudvikle enten de videregående uddannelser, de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne i Danmark.

Tildelingskriterier

DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris tildeles et initiativ, hvor den udførte aktivitet kan fungere som et godt eksempel i det fremtidige arbejde med innovation og entreprenørskab inden for uddannelsesområdet. Prisen skal derfor belønne en ekstraordinær indsats, som ligger ud over den indsats, man kan forvente af uddannelsesinstitutioner på baggrund af lovkrav og uddannelsespolitiske bestemmelser. Tildelingen sker på basis af en indsats, typisk af betydelig strategisk karakter, hvor det beskrives, hvordan indsatsen har ført til styrkede kompetencer inden for innovation og entreprenørskab i det pågældende uddannelsesmiljø. Det kan være i form af aktiviteter, der:

Kandidater og indstillingsprocedure

DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris kan tildeles enten på grundlag af indstilling fra personer på ledelsesniveau på uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer mv. eller kan søges. Såfremt man selv søger prisen, skal ansøgningen indeholde en indstilling fra ansøgerens leder. DSEB indkalder ansøgninger ved en åben indkaldelse. Indstillingerne bør være på maksimum seks sider og skal dokumentere, hvorledes aktiviteten lever op til de nævnte indstillingskriterier.

Information

Indstillingsfrist

Indstillingsfristen er fredag den 15. september.

Offentliggørelse

Prisoverrækkelsen finder sted i december.

Et år efter prisuddelingen skal prisvinderne indsende en kort 1-2 siders beskrivelse af, hvilken ny viden eller nye aktiviteter prisen har muliggjort.

Downloads

Eventuelle spørgsmål kan rettes til leder af HR og administration